BERSÆRK

  • Anmeldelse

    Kommer snart

Det er ikke hver dag, man får lov at høre metal på sit modersmål, men med aarhusianske Bersærk får den hele armen på dansk, og man kan ikke andet end at blive glad i låget og nikke med hovedet, når man hører Casper Popps vokal. Bandet har været i gang siden 2012 og har udgivet to albums: Mulm (2015) og senest Jernbyrd (2018) og er i mange henseender Danmarks metalscenes dansksprogede darlings. Bersærk har bl.a. spillet på de to store festivaler Copenhell og Roskilde Festival, og senest i 2019 spillede de sammen med Dirt Forge til et udsolgt show i Pumpehuset.