SUNLESS DAWN

”Jakkesætsbærende-vikinge-Kierkegaards-rum-prog”. Således har københavnske Sunless Dawn beskrevet sig selv på de sociale medier, og det er da en beskrivelse, der forpligter! Deres skæve og progressive, melodiske dødsmetal tog vores anmelder så meget med storm, at han blev nødt til at smide ti kranier efter deres debut: Timeweaver. Bandet har tidligere vundet Wacken Metal Battle, og det siger jo også lidt om, at de kun er på vej op – og det er fuldt fortjent!