Hatesphere

Når vi snakker om den nye danske thrashscene, er der en række bands, som har gjort sig særligt bemærket såsom Persecutor, Killing, Swartzheim og Demolizer. Demolizer har gjort sig særligt bemærket ved ørehængende riffs, fuld fart over feltet og ved altid at have en Limfjordsporter klar i mikrofonstanderne til ethvert show, de spiller. Bandet skulle have spillet på festivalen i 2020, som jo desværre blev aflyst grundet en verdensomspændende pandemi. Sidenhen er der sket meget for Demolizer, hvor de har udgivet deres to albummer, “Thrashmageddon” og “Post Necrotic Human”. Derudover har de fået ufatteligt meget liveerfaring, hvor de for eksempel var at finde på årets Metalized Tour med veteranerne Artillery og Manticora. Derfor kan det forventes, at I vil se et band, som godt ved, hvordan de skal starte en fest og udfylde scenen. Vi er helt sikre på, at deres udskudte debut på festivalen vil blive en mindeværdig oplevelse for alle dem, som tropper op. Husk at medbringe drikkevarer af egen præference, så I kan skåle med, når de hæver deres Limfjordsporter i vejret.